
Har du besøgt Tasty før? Tasty er en verden af mundvandsdrivende, spændende opskrifter leveret på en lidt anderledes måde. Opskrifterne er nemlig filmet i små trin med angivelse af ingredienser undervejs. Det ser legende let ud, og er det måske også. Én ting er i hvert fald sikkert – du kan ikke andet end at blive inspireret til at lave mad, når du besøger Tastys hjemmeside eller app.
Gå ind på linket nedenunder og gå på opdagelse i alle de inspirerende opskrifter fra Tasty.
Læg mærke til, hvordan opskrifterne er filmet og klippet sammen.
Du skal nemlig producere din egen Tasty-video i dette forløb.
Besøg Tasty her: https://tasty.co/
TASTY-OPGAVE:
Find en lækker opskrift på en ret, snack eller dessert, som du vil lave. Det kan også bare være en ret, I skal have til aftensmad en dag.
Din ret skal indeholde mindst 5 ingredienser, og der skal være noget madteknik og tilberedning i den. Dvs. at du skal fx koge, stege, snitte, bage osv. – Ikke bare hælde yoghurt og müsli i en skål ;).
Optag de forskellige steps i tilberedningen af din ret:
- Film ingredienserne
- Vis, hvordan du håndterer hver enkelt ingrediens.
- Vis fremgangsmåden i tilberedningen af din ret.
- Klip filmen, så den er kort og præcis ligesom i tastyvideoerne.
- Anret din ret lækkert og indbydende til sidst i videoen.
Put tekst på din film, ligesom de gør i tasty. Hvis du har iPhone kan du fx bruge appen Apple clips.
Overvej også, om du skal have lidt lækker underlægningsmusik på.
One thought on “Lav en tasty-video”