Grundsmagene og tilsmagning

(forslag til undervisningsopbygning nederst på siden).

“Den vigtigste ingrediens er tilsmagning”

Når du laver mad, er dit vigtigste redskab i køkkenet evnen til at smage maden til. En ret med for lidt eller for meget af den ene eller anden smag kan, uanset mængden af eksotiske ingredienser, blive kedelig eller uspiselig, hvis tilsmagningen ikke sidder i skabet.

Omvendt kan en ret med få, simple råvarer blive et festmåltid uden lige, hvis du mestrer tilsmagningens kunst.

Nogle mennesker er såkaldte supersmagere og kan skelne tusindvis af smage fra hinanden, og nogle besidder ovenikøbet en fantastisk evne til at sætte fingeren på, hvilken ingrediens eller smag, der mangler for at gøre en ret perfekt. Men du kommer også meget langt ved blot at have lidt grundlæggende viden om grundsmagene og deres samspil.

Indeholder en ret elementer fra alle de fem grundsmage, er du godt på vej i tilsmagningen.

Her finder du arbejdsark til arbejdet med grundsmage og en rets smag og udseende:

De fem (måske seks?) grundsmage

Vi mennesker er i stand til at skelne mellem fem forskellige grundsmage. De fem grundsmage er:

Salt – forstærker madens smag i de rette mængder.

Sødt – Gør smagen blød og sød og runder af. God til at balancere det syrlige eller bitre i en ret.

Surt – Giver maden kant og friskhed. Mangler din ret et lille spark, så prøv med lidt surt.

Bittert – Fungerer godt som modvægt til det salte, søde og fede.

Umami – Betyder velsmag, og kan også betegnes som smagsfylde. Umami kan være svær at sætte fingeren på, men findes typisk i kød og gærede og lagrede madvarer.

Oliogusto: – Smagen af fedt. Nogle forskere mener, at en sjette grundsmag muligvis er smagen af fedt.

Smag for livet har udgivet disse videoer om grundsmagene. Se dem, og bliv klogere.

Hvis du vil smage din mad til ud fra din viden om de fem grundsmage, kan du få hjælp fra blandt andet Smagekompasset, som du finder her.

Smagekompasset giver dig bud på, hvilke råvarer og krydderier, der hører til de forskellige grundsmage.

Vil du hjælpes hele vejen fra indholdet i dit køleskab til tilsmagningen af din ret, gør appen Plantjammer også brug af viden om de fem grundsmage, samt madens konsistens og tekstur. Her vælger du ingrediens for ingrediens, indtil du kan krydse alle elementer af i smagshjulet. Det er ret smart :).

Klosses kulinariske model

I denne video får du også gode tips og tricks til tilberedning, anretning og servering af din ret.

Vil du selv prøve at sætte din egen ret ind i Klosses model? Så kan du finde skemaet her.

Program for dagens undervisning i grundsmagene:

(Programmet er til 4 lektioners undervisning. Kan evt. deles op, så der laves ketchup og hotdogbrød 1. gang. Ketchup stilles på køl, og hotdogbrød fryses. Efterfølgende undervisningsgang kan der serveres hotdogs, mens teorien om de fem grundsmage gennemgås).

  • Intro til de fem (seks) grundsmage – læs, lyt og se filmene fra Smag for livet. Se video om Klosses model.
  • I bordgrupperne skal I smage på følgende ting, og se, hvor de hører til i smagereolen, som Smagens dag har lavet:
    • mirabellemarmelade
    • syltede agurker
    • soya/saltmandler
    • rucola/mørk chokolade
    • soltørrede tomater/parmesan

Alle tingene repræsenterer én af grundsmagene.

I skal denne gang lave en ret, der indeholder alle grundsmage – nemlig hotdogs med det hele 🙂 .

I jeres grupper, skal I lave følgende:

  • 2 elever går i gang med at lave hotdogbrød:
  • 2 elever går i gang med at lave hjemmelavet tomatketchup:

Når dejen er sat til hævning, og tomatketchuppen simrer, ordner I køkken, dækker bord og gør klar.

Find jeres syltede rødløg og agurker frem fra køleskabet, sæt ristede løg, sød fransk sennep og evt. fintsnittede løg frem.

Kog eller steg jeres pølser. Hvis I koger pølserne, koger I vandet op, lægger pølserne i, slukker for vandet, og lader pølserne ligge i ca. 5 minutter. Så er de klar. Hvis I steger pølserne, skal de steget 5-10 minutter på en pande ved lidt over middel varme.

Tal om, hvilke grundsmage, de forskellige slags tilbehør repræsenterer.

Spis og nyd 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: