I dette forløb arbejder vi med nogle af æggets mange madtekniske egenskaber. Vi arbejder primært ud fra materialet fra Æggelab, hvor der både er teoretiske afsnit, små opgaver og tilhørende opskrifter. Undervisningsgangene er organiseret således: 1: Legering og æg som bindemiddel: 2: Legering Opskrift på porresuppe og teori om legering her: 3: Æg som bindemiddelFortsæt læsning “Forløb om æggets madtekniske egenskaber”
Category Archives: Madens fysisk-kemiske egenskaber
Æg- Egg Benedict
En lille undervisningsgang om et par af ægs madtekniske egenskaber; emulsion og koagulering. I dag skal vi lave Egg Benedict, som er en klassisk engelsk morgenmad. Den er rig på fedt og proteiner – og egentlig også kulhydrater, så den lægger en god bund. Grøntsagerne må du selv tilføje ;). Til retten skal der lavesFortsæt læsning “Æg- Egg Benedict”
Fastelavn
Hvorfor holder vi fastelavn? Det kan du blive meget klogere på her. Læs artiklerne, og så er du klar til en dag i køkkenet med bagning af lækre fastelavnsboller. I dette materiale fra Smagens dag er der både historisk baggrund om fastelavn, samt opskriften på hele tre forskellige slags fastelavnsboller/brød. Her kan du også læseFortsæt læsning “Fastelavn”
Dejtyper 4: Afbagt/opbagt dej
Med betegnelsen ”afbagt dej” mener man en blanding af væske, mel og salt, der koges op og tilsættes æg. Fx vandbakkelsesdej, gratin, melboller. Opbagte deje Typiske eksempler på bagværk af opbagte deje er vandbakkelser, walesstænger og melboller til suppe. Opbagte deje er deje, hvor man tilsætter melet til smeltet fedt og opvarmet vand, hvorefter man rører ægFortsæt læsning “Dejtyper 4: Afbagt/opbagt dej”
JUL I MADKUNDSKAB
Julen er hjerternes fest, plejer man at sige. …Og mavernes fristes man til at tilføje. Julen er nemlig en højtid fyldt med traditioner og med et stort fokus på maden og samværet omkring den. Særligt er det også for julen, at der især er et stort fokus på de søde og fede sager. Lidt omFortsæt læsning “JUL I MADKUNDSKAB”
Kartoflen – en superstjerne blandt fødevarerne
Skulle du kun spise én fødevare over en længere periode, ville kartoflen måske være et godt bud. Kartoflen har meget at byde. Den er mættende, fordi den indeholder meget stivelse, den er bæredygtig, indeholder vigtige vitaminer og mineraler, og den har derfor været en grundlæggende del af vores kost siden kartoflen kom til Danmark iFortsæt læsning “Kartoflen – en superstjerne blandt fødevarerne”
Dejtyper 2: Pisket dej og rørte deje
Kend forskel på en rørt og pisket dej: https://samvirke.dk/artikler/kend-forskel-pa-en-pisket-og-en-rort-kagedej-og-fa-begge-slags-til-at-lykkes De 7 grunddeje: https://www.amo.dk/tips-tricks/bageskolen/de-7-grunddeje/ Teknik pisket dej: https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/teknikker/pisket-dej Se det også demonstreret i videoen her: Opskrifter pisket dej: Teknik rørt dej: https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/teknikker/rort-dej Se det også demonstreret i videoen her: Opskrifter rørt dej: Brownie Drømmekage Vil du gerne kunne huske det, du har lært om pisket ogFortsæt læsning “Dejtyper 2: Pisket dej og rørte deje”
Dejtyper 1: Gærdej
Hvad er en gærdej – og hvad gør gæren? Gærdeje kan deles op i to typer deje: Hvedebrødsdeje og finere hvedebrødsdeje. Fælles for begge typer er, at de hæver på grund af gæren i dejen. Under hævningen omdanner gæren kulhydraterne i dejen (mel og sukker) til kuldioxid ( CO2 ), som får dejen til atFortsæt læsning “Dejtyper 1: Gærdej”
MÆGTIG MEGET MADKUNDSKAB 