I/vi læser den indledende tekst på Alineas forløb om Europæiske strømninger i maden. Herefter læser vi artiklerne om mad i de forskellige tidsperioder;
Når vi har læst disse tekster, laver I opgaven om “Billeder af måltider”, hvor I skal:
Tegn tre borde med opdækning og et eksempel på et måltid, som de velhavende ville spise det i vikingetiden, i middelalderen/renæssancen samt i baroktiden.
Lav også et måltidsbillede af, hvad den almindelige befolkning ville have spist.
Sammenlign de to typer måltider (rig og fattig).
Undervisningsgang 2 om historisk mad:
Når I skal have madkundskab næste gang, skal I i grupper dække borde, der passer til de forskellige historiske perioder, som I har arbejdet med.
I skal forberede jer sammen, så I ved, hvad I hver især tager med til jeres borddækning.
Har du besøgt Tasty før? Tasty er en verden af mundvandsdrivende, spændende opskrifter leveret på en lidt anderledes måde. Opskrifterne er nemlig filmet i små trin med angivelse af ingredienser undervejs. Det ser legende let ud, og er det måske også. Én ting er i hvert fald sikkert – du kan ikke andet end at blive inspireret til at lave mad, når du besøger Tastys hjemmeside eller app.
Gå ind på linket nedenunder og gå på opdagelse i alle de inspirerende opskrifter fra Tasty.
Læg mærke til, hvordan opskrifterne er filmet og klippet sammen.
Du skal nemlig producere din egen Tasty-video i dette forløb.
Find en lækker opskrift på en ret, snack eller dessert, som du vil lave. Det kan også bare være en ret, I skal have til aftensmad en dag.
Din ret skal indeholde mindst 5 ingredienser, og der skal være noget madteknik og tilberedning i den. Dvs. at du skal fx koge, stege, snitte, bage osv. – Ikke bare hælde yoghurt og müsli i en skål ;).
Optag de forskellige steps i tilberedningen af din ret:
Film ingredienserne
Vis, hvordan du håndterer hver enkelt ingrediens.
Vis fremgangsmåden i tilberedningen af din ret.
Klip filmen, så den er kort og præcis ligesom i tastyvideoerne.
Anret din ret lækkert og indbydende til sidst i videoen.
Put tekst på din film, ligesom de gør i tasty. Hvis du har iPhone kan du fx bruge appen Apple clips.
Overvej også, om du skal have lidt lækker underlægningsmusik på.
Med betegnelsen ”afbagt dej” mener man en blanding af væske, mel og salt, der koges op og tilsættes æg. Fx vandbakkelsesdej, gratin, melboller.
Opbagte deje
Typiske eksempler på bagværk af opbagte deje er vandbakkelser, walesstænger og melboller til suppe.
Opbagte deje er deje, hvor man tilsætter melet til smeltet fedt og opvarmet vand, hvorefter man rører æg i massen. Efterfølgende bager eller koger man dejen..
Ved bagning med opbagte deje har fremgangsmåden altid følgende trin:
1. Vand og fedtstof varmes i en gryde 2. Mel tilsættes og røres til dejen slipper 3. Gryden tages af varmen og afkøles lidt 4. Æg tilsættes, ét ad gangen (røres i massen til der opnås en ensartet dej inden næste æg tilsættes) 5. Dejen bages eller koges
Opbagte deje kan have ry for at være svære og sære, men det er nu lidt uforskyldt, synes jeg. Med den rette viden og tålmodighed, bliver du hurtigt en haj til vandbakkelser, waleskringler og alt det andet gode, man kan lave af opbagte deje.
Mandekogebogen har lavet en rigtig fin guide til en bullet proof vandbakkelsesoplevelse – se den her.
Her får du en video, der viser dig, hvordan du griber dejen an til vandbakkelser (bemærk at opskriften er lidt anderledes, end Mandekogebogens, men fremgangsmåden er den samme:
Vil du gerne kunne huske alt det, du nu har lært om opbagte deje? Så hent arbejdsarket her, og udfyld det. Så har du gode noter til eksamen og fremover:
Photo by Anna Tukhfatullina Food Photographer/Stylist on Pexels.com
Har du stået og sukket over bagerens lækre medaljer og linser eller din mors hjemmelavede spinattærte, så er det mørdejens lyksaligheder, du har sendt lange øjne efter.
Mørdej er en dej, der består af mel, smør og æg og enten salt eller sukker og evt. en lille smule væske.
Dejen kan nemlig bruges både til at bage sødt bagværk og lækre madtærter.
Du kender mørdejen på dens fede, sprøde udseende og konsistens.
En mørdej tager ikke lang tid at lave, men den kræver, at du ved, hvad der er vigtigt, når du tilbereder den. Den viden får du her:
1: Smørret i dejen skal være koldt! Tag det direkte fra køleskabet, og skær det i små tern. Lad dem stå et par minutter, men ikke mere, før du laver din mørdej.
2:Bland de tørre ingredienser i en stor skål eller på et rent bord. Hæld dine små smørfirkanter over og hak smørret ud i melet med en gaffel eller brødspartel indtil du får en krummet masse. Du kan også bruge fingrene, hvis du er hurtig og effektiv.
Tilsæt æg og/eller væske og saml hurtigt dejen med hænderne til den er blank og glat.
Det er vigtigt, at du kun lige ælter dejen til den er samlet og fin. Smørret må ikke smelte i dejen. Der skal gerne være små stykker smør tilbage i dejen. Det er det, der gør din mørdej sprød og lækker.
3: Pak din mørdej ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet en times tid, før du bruger den (i nogle opskrifter gør man ikke dette). Når du ruller din dej ud, så husk at gøre det på et meldrysset bord – og husk også at drysse lidt mel ovenpå dejen. Så klistrer din dej ikke fast til bord og kagerulle.
Her kan du se en video fra www.kvalimad.dk , hvor der vises to metoder til at lave mørdej. Den første metode viser, hvordan man kan lave mørdej med en foodprocessor, og den næste viser, hvordan du gør som beskrevet ovenfor her:
Vil du gerne kunne huske det, du har lært om mørdej? Så finder du arbejdsark til her:
Inden for alle fire kompetenceområder i løbet af året i 8. klasse, arbejder vi med ét prøveoplæg, som danner udgangspunkt for undervisningen. På den måde kommer eleverne igennem prøvefasen fire gange i løbet af året, inden det gælder.
Uge 33-41: Måltid og madkultur:
Verdenskøkkener: Italien, Persien, Kina
(måltider) – kombinér med prøveoplæg til fx planlægning af børnefødselsdag.
mad til målgrupper (evt. kombineret med emne om Bowls?)
Uge 43-51: Fødevarebevidsthed:
Råvarer i sæson + madkommunikation
produktionsforhold, mærkningsordninger – evt. forløbet “Klar til indkøb”
tilsætningsstoffer (slik og dressinger)
madkommunikation.
Uge 1-7: Mad og Sundhed/Klar til indkøb/Bæredygtighedsforløb fra Helle Brønnum
Uge 9-17: Madlavning – grundmetoder og teknikker: brug metodekort fra Smag for livet.
Årsplanen tager udgangspunkt i at eleverne har undervisning i madkundskab 3-4 lektioner om ugen. Alt afhængig af tid, kan der skrues op og ned for teoridelen og tilføjes eller fjernes madlavningselementer.
.
MÆGTIG MEGET MADKUNDSKAB 