Konservering

Photo by Pixabay on Pexels.com

I dette forløb skal vi arbejde med konservering og syltning.

Vi arbejder med materialet fra Madkamp.

Undervejs kommer I til at fremstille:

  • Æblegelé
  • Syltede rødbeder
  • Råsyltet hindbærsyltetøj
  • frugtsyltetøj
  • Agurkesalat
  • Tørrede frugter

Færdigheds- vidensområder og -mål i dette forløb i 4.-7. klasse:

Fødevarebevidsthed:

  • Eleven kan redegøre for
    almindelige råvarers
    smag og konsistens.
  • Eleven har viden om
    råvaregruppers smag og
    anvendelse.

Madlavning:

  • Eleven kan lave mad ud fra
    enkle grundmetoder og
    teknikker.
  • Eleven har viden om
    grundmetoder og
    teknikker i madlavning.

Sæson og madspild

I dette forløb skal I arbejde med sæson og madspild i et hotelkøkken.

Vi arbejder med dette materiale fra Madkulturen, og skal undervejs i forløbet besøge et hotelkøkken.

Færdigheds- vidensområder og mål i dette forløb:

Fødevarebevidsthed:

• Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering
• Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø

Læringsmål:

I kan redegøre for begrebet sæson i relation til grøntsager
I kan argumentere for, hvorfor sæson er vigtigt i forhold til bæredygtighed
I kan fremstille syltede grøntsager
I kan argumentere for, hvorfor madspild er problematisk i forhold til bæredygtighed.
I kan komme med et bud på, hvordan man kan mindske madspild, ved at genanvende frugt-
og/eller grøntsagsrester.

Podcasts om madlavning, madhistorie mm.

Photo by Karol D on Pexels.com

Her finder du podcast om madlavning, madhistorie, måltidsrammer og kultur og meget andet. Skriv endelig, hvis du kender til andre podcast om emnet.

Madarkivet

Dansk madhistorie

Nordisk madkultur – dansk mad

Hvor vi spiser – om måltidets ritualer

Hvor vi spiser – om nærvær under måltidet – med Anette Prehn

Med mad i munden – Samvirkes podcast om alt fra madskam, myter om mad, madspild, æstetik i mad til ulækker mad.

Krydderier og smag i andre lande

Photo by Pixabay on Pexels.com

Madkulturer er påvirket af både klima, geografi, religion og historie.

I dette forløb kigger vi nærmere på forskellige landes madkulturer. I skal stifte bekendtskab med thailandsk, indisk, mexicansk og arabisk madkultur.

Vi skal lave udvalgte retter, læse om landenes madtraditioner, quizze og til sidst skal I selv vælge en madkultur at undersøge.

1: Teknik, teknik, teknik

Før vi kaster os ud i at kigge på forskellige kulturer, skal vi lige have lidt teknik på plads. Grøntsager og udskæringer af dem fylder nemlig en hel del i de madkulturer, vi skal arbejde med. Derfor får I her en introduktion til en række udskæringsteknikker.

Undervisningsforløb fra Madkulturen om udskæringer: https://www.madkulturen.dk/wp-content/uploads/2019/07/UV_UDSKAERINGER_FINAL_WEB.pdf

1:Thailandsk madkultur

I Thailand spises store mængder fisk, kylling og rejer. Den thailandske mad er kendt for sine mange friske krudderurter og krydderier, heriblandt koriander, persille, basilikum, chili, hvidløg og rød, gul og grøn karry.

Det thailandske køkken er også kendetegnet ved, at retterne ofte serveres med nudler eller ris og at kokosmælk, fisk og kylling indgår i høj grad.

Læs mere om den thailandske madkultur her:https://blog.hideaways.dk/en-rejse-til-thailand-er-ogsaa-en-rejse-til-et-af-verdens-bedste-koekkener/

Når du har læst artiklen om thailandsk madkultur, skal du svare på quizzen, der ligger i teams.

Du kan også udfylde arbejdsarket, som jeg har lagt her:

Rispapirsruller:

I skal nu lave en enkelt thailandsk ret – rispapirsruller med grøntsagsfyld.

I skal lave rispapirsruller med grøntsagsfyld og omelet. 

Læs opskriften grundigt igennem, og beslut, hvem der gør hvad.

Tænk over, hvad I lige har lært omkring udskæringer, når I ordner grøntsager til rispapirsrullerne.

2: Indisk madkultur

Lidt om indisk madkultur:http://gourmetpigerne.dk/articles.php?article_id=122

Opskrifter:

Paneer (lille portion): https://www.santamariaworld.com/dk/opskrifter/paneer-indisk-ost/

Evt. teori til: Proteiner, koagulering, syre, ost mm.

Naan:https://mitkokkeri.dk/opskrifter/naanbroed/

Dahl og raita:https://www.valdemarsro.dk/dhal-med-raita/

Evt. teori til: planteprotein, krydderiblandinger.

Udfyld arbejdsarket om indisk madkultur, som du finder her:

3: Mexicansk madkultur:

Små tortillas med brød og tilbehør.

Brød og kultur…

Artikel om mexicansk mad: https://www.berlingske.dk/det-sunde-liv/mexicansk-mad-noget-andet-end-du-tror

:http://meximad.dk/

4: Arabisk madkultur:

Denne gang skal I arbejde med det arabiske køkken, med en klimavenlig vinkel.

Klimavenlig mad kan have mange udtryk. Inden vi går i gang, skal I parvis diskutere, hvad I mener kan gøre mad klimavenligt.

Kom med jeres bud 🙂

I dagens ret kan indgå “rester”.

På den måde, mindsker vi madspild og gør retten mere klimavenlig.

Retten er også vegetarisk, og på den måde reducerer vi vores CO2-udledning væsentligt.

Én af ingredienserne i retten er avocado. Avocado har været skældt ud for at være en stor klimasynder. 

I skal nu læse en artikel om avocadoens påvirkning på klimaet, for at se, at der altid er flere vinkler, man kan se en sag fra.https://groenforskel.dk/avocado/

Læs om det arabiske køkken her:http://www.gastrolex.dk/content/mellem%C3%B8stligt-k%C3%B8kken

Læs om klimavenlig mad her: https://madpyramiden.dk/klima/gode-raad-til-at-spise-mere-klimavenligt/

Læs om, hvordan din mad påvirker klimaet her: https://madpyramiden.dk/klima/saadan-paavirker-din-mad-klimaet/

Opskrifter til arabisk inspirerede wraps med guacamole, falafler og spidskålsslaw:

Falafler:https://juliebruun.com/2016/05/ovnbagte-falafler/

Guacamole:https://juliebruun.com/2016/10/guacemole-med-edamammeboenner/

Spidskålsslaw:https://www.alt.dk/mad/opskrift/spidskalsslaw

Vi snyder med fladbrødene og køber dem hos grønthandleren :).

Arbejdsark til det mexicanske køkken:

5: Fremlæg om en madkultur

Vælg en madkultur, som du vil lave en fremlæggelse om.

Du skal fortælle om:

– Hvilket land/verdensdel tilhører madkulturen?

– Hvilke råvarer kendetegner madkulturen?

– Hvad har påvirket madkulturen og hvordan (klima, beliggenhed, traditioner, kultur, religion osv.?)

– Hvilke retter typiske for madkulturen?

-Find flotte billeder, der illustrerer landet/verdensdelen og madkulturen.

Lav din fremlæggelse i en powerpoint eller Prezi, og aflevér den her.

Færdigheds- og vidensområder og -mål for 4.-7. klasse i dette forløb:

Fødevarebevidsthed:

  • Eleven har viden om
    fødevaregruppers
    bæredygtighed.
  • Eleven har viden
    om betydningen af
    madhåndtering for bæredygtighed og miljø.

Madlavning:

  • Eleven har viden
    om grundmetoder og
    teknikker i madlavning.
  • Eleven kan tilsmage
    og krydre maden.
  • Eleven har viden om
    tilsmagning og krydring.

Måltid og madkultur:

  • Eleven kan analysere
    måltider fra forskellige kulturer.
  • Eleven har viden om
    mad- og måltidskulturer.
  • Eleven kan præsentere eksemplariske måltider
    fra forskellige kulturer.
  • Eleven har viden om
    tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

JUL I MADKUNDSKAB

Julen er hjerternes fest, plejer man at sige. …Og mavernes fristes man til at tilføje. Julen er nemlig en højtid fyldt med traditioner og med et stort fokus på maden og samværet omkring den. Særligt er det også for julen, at der især er et stort fokus på de søde og fede sager.

Lidt om juletraditoner historisk…

I dette forløb, skal I arbejde med de søde sager og julens bagværk med afsæt i de danske juletraditioner.

1: Julekarameller

I skal i jeres gruppe lave to forskellige slags karameller. En udgave lavet på fløde, og en udgave lavet med kokosmælk:

Karameller lavet på kokoksmælk:https://maanebarnet.org/2016/12/17/kokos-karameller/

Karameller lavet på fløde:https://drkoch.dk/karamel-opskrift/

Når man laver karamel og varmer sukker op, sættes der en karamelliseringsproces i gang. Den kan du læse mere om her: https://www.arla.dk/artikler/brandte-mandler-og-karameller/

Her finder du også opskriften på brændte mandler, hvor karamellisering også er det, der giver smagen.

Har I god tid i gruppen, mens I venter på karamellen skal koge færdig, kan I imens klippe små stykker bagepapir ud, som I kan pakke karamellerne ind i, samt folde æsker, I kan opbevare karamellerne i:

2: Æbleskiver en dansk (jule)klassiker

Æbleskiven har ikke altid hørt julen til, selvom den i dag er en af de første søde spiser, vi tager hul på lige så snart det bare lugter lidt af december.

Læs mere her om, hvorfor og hvordan vi har spist og tilberedt æbleskiven i tidens løb:https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/aebleskiven-er-symbolet-paa-det-gamle-der-slutter-og-det-nye-der-starter

I den amerikanske by Elkhorn, hvor en flok tilfyttere fra Danmark bor, spiser de også æbleskiver. De gør det dog på en lidt anden måde, end vi er vant til…:https://www.dr.dk/drtv/serie/spise-med-price-jul-i-elk-horn_219975

Du får her en opskrift på æbleskiver:https://www.valdemarsro.dk/aebleskiver/

Æbleskiver kan hæve ved hjælp af forskellige hævemidler. Hævemidlerne har hver deres egenskaber. Dem kan du læse mere om her:https://www.whiteaway.com/hverdagen/post/hvad-er-forskellen-pa-natron-og-bagepulver/

Synes du også, at dine æbleskiver bliver lidt for flade? Så se denne video, der viser, hvordan du får lavet perfekte, runde æbleskiver:

Mens dine æbleskiver hygger sig, kan du dække et flot bord og måske læse lidt op på julens traditioner og deres oprindelse:https://www.idenyt.dk/jul-2/svar-pa-julequiz-hvor-kommer-julen-fra1/

3: Bag med bedsteforældre

Dette forløb kræver lidt forberedelse af dig. Du får nemlig mulighed for at invitere en bedsteforælder med i køkkenet eller måske i stedet for hive din bedstemor eller bedstefars allerbedste opskrift på klejner, brunkager, finskbrød, jødekager eller en helt femte julesmåkage ud af dem

4: Risengrød

Måske kan I lokke jeres søde lærer til at lave en portion risengrød. Risengrød laves ved en proces, hvor stivelsen i risene forklistrer og dermed kan binde mere væske:https://denstoredanske.lex.dk/forklistring

Færdigheds- og vidensområder og mål i 4.-7. klassetrin i dette forløb:

Madlavning:

  • Eleven har viden om
    køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord
    og begreber i en opskrift
  • Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter.

Måltid og madkultur:

  • Eleven har viden om
    måltidsanledninger.
  • Eleven har viden om
  • tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

Kartoflen – en superstjerne blandt fødevarerne

Photo by Pixabay on Pexels.com

Skulle du kun spise én fødevare over en længere periode, ville kartoflen måske være et godt bud. Kartoflen har meget at byde. Den er mættende, fordi den indeholder meget stivelse, den er bæredygtig, indeholder vigtige vitaminer og mineraler, og den har derfor været en grundlæggende del af vores kost siden kartoflen kom til Danmark i begyndelsen af 1700-tallet, hvor de første landflygtige franske huguenotter ankom til Fredericia. Med sig i bagagen havde de kartoflen, som de dyrkede sammen med tobak.

Fakta om kartoflen:

I dette indlæg finder du ti fantastiske fakta om kartoflen: https://www.gastrofun.dk/artikel/fakta-omkring-kartofler

Historien om den vidunderlige kartoffel:

Vil du forstå kartoflens enorme historiske betydning, så skal du se denne fine film ( 22 min):

Kartoflen og stivelse:

Kartoflens indhold af stivelse gør den velegnet til mange ting i madlavningen. Stivelsen kan suge vand og svulme op til en fastere masse. Det sker ved at stivelsesmolekylernes store spiraler holder vandet fast. Det udnytter vi blandt andet i bagværk, hvor kartofler bruges til at gøre brød og kager mere svampede og fugtige i længere tid.

Vidste du, at man under besættelsen i Danmark under Anden Verdenskrig lavede erstatningsmarcipan af kartofler?

Marcipan var dyrt og lavet af mandler, der var svære at skaffe. Men med lidt snilde, kunne man med kartofler lave en masse, der mindede om. Opskriften får du her:

Kartoffelmarcipan:
50 g mosede kartofler, 350 g. flormelis, mandelessens, 2 spsk. salatolie.

Her er en oversigt over de ting, som I skal lave med kartoffel i madkundskab. Vi fordeler det over nogle undervisningsgange :).

1: Historien om den vidunderlige kartoffel og mazarintærte med “kartoffelmarcipan”

2: Kartoffelfladbrød og hit med suppen

Kartoffelfladbrødsopskrift: https://spisbedre.dk/opskrifter/fladbrod-med-kartofler

Hit med suppen- opskrift: https://madkalender.dk/2017/04/08/hit-med-suppen/

3: Ovnkartofler med superråkost og guacamole

Superråkost:https://opskrifter.coop.dk/opskrifter/superraakost-vita-damsoe-3344

I finder arbejdsark til kartoflen her:

Færdigheds- og vidensområder og -mål i dette forløb i 4.-7. klasse:

Fødevarebevidsthed:

  • Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse.
  • Eleven kan tage hensyn
    til råvarers fysisk-kemiske egenskaber.
  • Eleven har viden om
    råvaregruppers smag
    og anvendelse.
  • Eleven har viden om
    råvaregruppers fysisk-
    kemiske egenskaber.

Dejtyper 2: Pisket dej og rørte deje

Photo by cottonbro on Pexels.com

Kend forskel på en rørt og pisket dej:

https://samvirke.dk/artikler/kend-forskel-pa-en-pisket-og-en-rort-kagedej-og-fa-begge-slags-til-at-lykkes

De 7 grunddeje:

https://www.amo.dk/tips-tricks/bageskolen/de-7-grunddeje/

Teknik pisket dej:

https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/teknikker/pisket-dej

Se det også demonstreret i videoen her:

Opskrifter pisket dej:

Teknik rørt dej:

https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/teknikker/rort-dej

Se det også demonstreret i videoen her:

Opskrifter rørt dej:

Brownie

Drømmekage

Vil du gerne kunne huske det, du har lært om pisket og rørt dej? Så hent og udfyld arbejdsarket herunder. Du kan altid hive det frem, når du fx skal til eksamen:

Donuts – Dejtyper 1 – Gærdej

Photo by Sharon McCutcheon on Pexels.com

Donuts er ikke en ny opfindelse, og den stammer heller ikke fra USA, som mange tror. Læs artiklen her, og bliv klogere på donutens historie:

https://madensverden.dk/fakta-om-donuts/

Donuts hører også til blandt de finere hvedebrødsdeje på grund af indholdet af smør og sukker, og det relativt høje indhold af gær.

Vi kender donuts som en friturestegt delikatesse. Det er altså ikke slankemad, men til gengæld kan du næsten ikke blive andet end glad af at sætte tænderne i én.

Friturestegning – læs her!

Donuts er oftest lavet af friturestegt gærdej eller bagepulverdej.

Det er en lækker spise, men man skal huske at være meget opmærksom og forsigtig, når man frituresteger.

Vær ALTID opmærksom på følgende:

1: Fritureolie og vand er en MEGET FARLIG cocktail! Hold det adskilt. Et par enkelte dråber vand i olien fra et redskab, der er skyllet el.l. er nok til, at der sprøjter brandvarm olie op fra frituregryden.

Skulle der gå ild i fritureolien, må der aldrig bruges vand – dæk til med et grydelåg! Hav grydelåget parat ved siden af gryden med olie i, før du begynder at friturestege.

2: Tjek løbende temperaturen på din olie med et lasertermometer. Den skal ligge på 175 grader.

3: Brug fritureolie eller rapsolie til friturestegning.

I madkundskab må I ikke friturestege alene. Det skal altid foregå i samvær med en voksen! 

http://www.skoleskabet.dk har lavet dette utrolig fine hæfte om friturestegning. Læs det, inden du kaster dig over friturestegningen.

Opskrift på donuts: