Foccacia -Dejtyper 1 – Gærdej

Photo by Markus Spiske on Pexels.com

Foccacia har sin oprindelse i det italienske køkken, og er et fladbrød i familie med pizzaen.

Foccacia kan bages både med gær og surdej. Her i madkundskabsundervisningen er det mest praktisk for os at bruge gær, da hævetiden er hurtigere.

Hjemmesiden “Italiensk mad og vin” skriver således om foccacia:

“Kort fortalt er foccacia et fladt brød, som traditionelt bages over køkkenets ildsted på en stor stenplade – i dag bages det nu i ovnen men stadig gerne på en stenplade for at opnå den rette sprødhed. Navnet foccacia stammer da også fra det latinske navn for ildsted. Et navn som mest er udbredt i Ligurien hvor brødet har sin oprindelse – kært barn har mange navne, og her er foccacia ingen undtagelse.

Afhængig af traditioner har dette brød forskellige navne i de enkelte dele af Italien. I Bologna kaldes det for crescentina, omkring Firenze, Rom og generelt i det centrale Italien går det flade brød under navnet schiacciata i en tynd variant, og i de nordlige regioner betegnes det ofte som pizza Genovese. Der findes også en sød version af foccacia, med fyld af rosiner og kandiseret frugt, denne version finder du som oftest i områderne omkring Bologna og Venedig.

Dejen er en helt enkel brøddej, som formes til et stort fladt brød som enten har fyld blot bestående af groft salt og olivenolie, eller med forskelligt fyld som rosmarin, salvie, tomater, skinke, oliven eller løg. Det karakteristiske ved brødet udover at være fladt, også den salte smag samt den udbredte brug af olivenolie i forbindelse med tilberedningen af brødet.”

I får herunder en grundopskrift på foccacia.

I skal tilføje en krydderurt og også gerne oliven eller soltørrede tomater på toppen i fordybninger, som I laver med fingrene. Husk at tilføje flagesalt på toppen.

Hvis du vil eksperimentere med foccaciaen, kan du også udskifte 25% af melet med en grovere meltype.

Kanelsnegle -Dejtyper 1 -Gærdej

Photo by Karolina Grabowska on Pexels.com

Findes der noget bedre end en lun kanelsnegl?

Kanelsnegle hører til de finere hvedebrødsdeje/gærdeje, som har et højere indhold af alt det gode: fedt og sukker og som regel også en større mængde gær, da de ikke hæver i så lang tid.

I de finere hvedebrødsdeje er det ikke hævetiden, der giver bagværket smagen, men derimod fyldet.

I kanelsnegle er fyldet en lækker remonce lavet af smør, brun farin og kanel.

Før du går i gang med at lave lækre kanelsnegle, skal du se denne video, hvor Micki viser, hvordan man sikrer sig, at al den lækre remonce bliver inde i sneglene, og ikke forsvinder ud på bagepladen.

Her får du opskriften på kanelsnegle:

https://www.arla.dk/opskrifter/kanelsnegle/

Du kan også eksperimentere og give din kanelsnegl et twist. Ved at tilsætte lidt revet frugt eller grøntsager kan du tilføje ekstra smag og fugt til kanelsneglene, så de holder sig friske længere tid. Hvilke grøntsager eller frugter tror du, ville passe godt til kanelsneglen?

Det er også en mulighed at lege med krydderierne i remoncen. Måske vil du tilsætte lakrids, kardemomme, anis eller et andet krydderi?

Endeligt kan du også eksperimentere med selve dejen, og overveje, hvordan du kan lave dejen om til en maddej, så du kan lave pestosnegle, pizzasnegle og andre snegle, der ikke er så søde i det :-).

Pizza, pizza, pizza! – Dejtyper 1 – Gærdej

Photo by Daria Shevtsova on Pexels.com

Pizzaen blev opfundet i år 997 i Napoli, og har siden indtaget middagstallerkener overalt i verden. Pizza betyder det samme på alle sprog, men hvordan man laver en god pizza er der mange holdninger til.

Napolitanerne hævder at være ophavsmænd til den første navngivne pizza: Pizza Margherita. Hun var dronning af Savoyen og på besøg i Napoli i 1889. Hun ville gerne smage en pizza og bestilte en pizzabager eller pizzaiolo til at lave hende 3 forskellige slags: en med olie, en med småfisk og en med tomater, mozzarella og basilikum. Dronningen kunne bedst lide den sidste, og den blev herefter navngivet efter hende.

Udførelsen af den originale napolitanske pizza er ikke til diskussion. Her gælder der strenge regler, der skal følges, for at man kan få lov til at kalde sin pizza en ægte napolitansk pizza. Her er de overordnede regler:

  1. Den napolitanske pizza er rund, med en diameter der ikke overstiger 35 cm
  2. Den napolitanske pizza har en højere kant ( cornicione), som er oppustet og fri fra brændte dele
  3. Den napolitanske pizza skal være blød og elastisk, samt let at folde og spise med hænderne
  4. Selvom man accepterer andre typer, er de originale napolitanske pizzaer Marinara (tomat, olivenolie, oregano og hvidløg) og Margherita (tomat, olivenolie, mozzarella og basilikum).

En napolitansk pizza har ALDRIG set en kagerulle – det er ren tortur for den, da kagerullen ruller al luften ud af dejen. Bunden er derfor mere blød, end sprød – og det er meningen. En napolitansk pizza bages ved ca. 400 grader celcius, og skal helst kunne bages på max 90 sekunder.

En romersk pizza derimod må godt have en helt tynd og sprød bund, hvilket opnås ved at tilsætte mindre vand til dejen og bage pizzaen ved lidt lavere grader (300 grader celcius) i cirka 3 minutter.

Her kan du læse mere om andre typer af pizza og toppings:

https://www.gastrofun.dk/artikel/alt-du-skal-vide-om-pizza

Diskuterer du også med dine venner, om der skal ananas på pizza? Så se her, hvordan italienere reagerer på at få serveret en pizza med ananas:

Her kan I se, hvordan man håndterer en napolitansk pizzadej. Det kræver øvelse, men resultatet er det hele værd, når først du mestrer det :). Jo længere hævetid din dej har haft, des lettere bliver arbejdet med den. Giv gerne din dej mindst et par timers hævning og endnu bedre – lad den hæve natten over. Det hjælper glutennetværket på vej, og så får du ikke så let huller i dejen, når du strækker den.

Har du ikke tid til at lade din dej hæve i længere tid, så dømmer ingen her dig for at bruge kagerullen ;-).

Du kan også prøve en variant med bagepulver. Det går hurtigt, men giver en meget neutral dej. https://spisbedre.dk/opskrifter/pizza-margherita-med-lynhurtig-bund

Her får du opskriften på to pizzaer med hhv. fyld af tomatsovs, skinke og champignon og en med kartoffel. Hævetiden på dejen er samlet én time, og hvis du er effektiv, kan du lave pizza på tre lektioner.

Dejtyper 1: Gærdej

Photo by Klaus Nielsen on Pexels.com
Hvad er en gærdej – og hvad gør gæren?

Gærdeje kan deles op i to typer deje: Hvedebrødsdeje og finere hvedebrødsdeje.

Fælles for begge typer er, at de hæver på grund af gæren i dejen. Under hævningen omdanner gæren kulhydraterne i dejen (mel og sukker) til kuldioxid ( CO2 ), som får dejen til at hæve.

Man kan, hvis man skal tegne et billede af det, vise, at gærcellerne spiser kulhydraterne og derfor kommer til at prutte. Den gas, som gærcellerne prutter, er den luft, der får brødet til at hæve og blive luftigt.

Experimentariet har skrevet denne fine artikel om gærcellen, som I skal læse:

https://www.experimentarium.dk/udstillinger/tappehallens-udstillinger/gaercellen-den-levende-mikrofabrik/

Denne video viser, hvad der sker, når gæren får lov til at spise kulhydrater i form af sukker:

Æltning af gærdej

Hvorfor ælter man dej?

Ved at ælte dejen omdanner du glutenproteinerne i melet til lange strenge, der former et net. Glutennettet kan holde luften (kuldioxiden) inde i brødet, som dermed hæver bedre og samtidig kan binde mere vand. Det giver et lettere og mere saftigt brød, der også kan holde sig længere. 

Her kan du se en lille video om, hvordan glutenproteinerne arbejder sammen med kuldioxiden.

Vil du gerne kunne huske det, du lige har lært? Så udfyld arbejdsarket om gærdej, som du finder lige her:

Til forløbet om gærdej har jeg udvalgt fire forskellige produkter, I kan lave med gærdej. Når I trykker på linket, kommer I til det forløb, der passer til.

Pizza som i Napoli

https://meremadkundskab.com/2021/03/19/pizza-pizza-pizza/

Kanelsnegle

https://meremadkundskab.com/2021/03/19/kanelsnegle/

Foccacia

https://meremadkundskab.com/2021/03/19/foccacia/

Donuts

Velkommen til Skolekøkkenet

Til læreren:

Antal lektioner: 3-4. Har du kun 2, så del op i hhv. intro og madlavning, og tilføj evt. nogle af ekstraaktiviteterne, som jeg lægger forslag til nederst i dette forløb.

I dette forløb får I en lille introduktion til faget madkundskab og til madkundskabslokalet. Kender du de vigtigste regler her, og overholder dem, lover jeg, at vi får nogle hyggelige og lærerige timer i køkkenet :).

Madkundskab er ikke, hvad det har været. Det er meget mere. Måske har dine forældre fortalt om madkundskabstimer med stryning, tøjvask og masser af madlavning.

Faget i dag ser anderledes ud, og det har også et andet formål. Det er formuleret sådan her:

Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer,
der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne
skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

Fælles mål madkundskab 5./6./7. klasse

Du skal altså lære en hel masse OM mad og MED mad.

FAGETS FIRE KOMPETENCEOMRÅDER

Faget har fire store områder, som du skal kende noget til, og som din madkundskabsundervisning vil føre dig igennem:

Det betyder altså, at madkundskab i skolen BÅDE er madlavning OG teori og viden inden for de fire kompetenceråder. For det meste kombinerer vi det – det er sjovest!

I dette lille introforløb kommer du igennem:

  • Introduktion til køkkenet
  • God køkkenadfærd
  • Basic hygiejne i skolekøkkenet
  • 2 Kahoots om køkkenhygiejne og køkkenredskaber
  • At lave en simpel ret, hvor du viser, at du kan bruge den viden, du har fået om køkkenet, god køkkenadfærd og hygiejne. Forslag: Teboller med jordbærmarmelade eller koldskål med jordbær og kammerjunkere(opskrifter nederst i forløbet).

Lad os komme i gang 🙂

INTRODUKTION TIL KØKKENET

HVOR FINDER DU TINGENE, OG HVORDAN BETJENER DU DEM?

Vi går fælles en tur rundt i køkkenet, hvor I får mere at vide om:

  • Hvor finder I køkkenredskaberne
  • Råvareskabene
  • Køleskabene
  • Vaskemaskine og tørretumbler og vaskesystem
  • Opvaskemaskinerne
  • Ovnene, komfurerne og emhætterne

GOD KØKKENADFÆRD

HER ER NOGLE FÅ, ENKLE REGLER, SOM ER VIGTIGE AT FØLGE I KØKKENET 🙂

KOM STILLE OG ROLIGT IND I KØKKENET, NÅR UNDERVISNINGEN BEGYNDER, OG HUSK:

  • Håret op, hvis du har langt hår. Så ender det ikke i elpiskeren eller suppen.
  • Forklæde på.
  • Gør dig umage :).
  • I køkkenet går man rundt. Løb er en dårlig idé, når vi arbejder med skarpe redskaber og varme pander og gryder mm.
  • Viskestykker bruges til at tørre af med og lægge over dej, der hæver – intet andet, som kvikke elever ellers kunne finde på.
  • Alle hjælper til med madlavning og rengøring.
  • Vi eksperimenterer med madlavning – vi leger ikke med maden. Vi har et stramt budget – brug det rigtigt :)!
  • Vis madmod og hav en positiv tilgang til faget og maden :).

BASIC HYGIEJNE I KØKKENET

HUSK DETTE HVER GANG, DU SKAL LAVE MAD.

Det er vigtigt at have styr på: Håndhygiejne, aftørring af overflader, opvask, adskillelse af kød og grønt.

Se videoerne herunder, og bliv hurtigt meget skrap til at have styr på hygiejnen.

QUIZTID!

TEST DIN VIDEN OM KØKKENET OG HYGIEJNE I DISSE TO KAHOOTS

Disse links er til din lærer. Du skal blot bruge koden, som din lærer giver dig til quizzen.

Quiz 1 om køkkenhygiejne: https://create.kahoot.it/share/duplicate-of-kkken-hygiejne/e2fad4a3-2858-414b-b647-24c6f80ea097
Quiz 2 om køkkenredskaber:https://create.kahoot.it/details/duplicate-of-duplicate-of-kend-dit-kkken/1204305f-2ac8-48e8-b9de-288f8a2f31da

PRAKTISK OPGAVE

LAV MAD, OG BRUG DET, DU HAR LÆRT.

Læs opskrifterne igennem i gruppen.

Fordel, hvem der laver hvad.

Lav lækre teboller og marmelade eller koldskål med jordbær og kammerjunkere

Nyd det!

Teboller

Opskrift:https://mitkokkeri.dk/opskrifter/teboller/

Marmelade

Opskrift:

Koldskål med jordbær og kammerjunkere

Opskrift:https://mitkokkeri.dk/opskrifter/koldskaal-med-jordbaer-og-kammerjunkere/

Forslag til ekstra aktiviteter:

  • Eleverne fortæller om deres forventninger til faget, og om, hvad de gerne vil lære eller blive bedre til. 3 minutter til tænkeskrivning individuelt, herefter gennemgang.(arbejdsark her)
  • Eleverne fortæller om deres livs bedste måltid (eller bare sommerferiens). Hvad var rammerne, hvem var med, hvad gjorde det særligt? (arbejdsark her)
  • Sæt tid af til at lave den flotteste borddækning. Hav servietter til rådighed. Fold flotte servietter, hent blomster eller grene til bordet osv.

Arbejdsark til madkundskab

Her finder du arbejdsark til mange forskellige forløb.

Arbejdsarkene kan bruges som forberedelse til emnet, som aktivitet i undervisningen eller som evaluering/test efter et overstået forløb. Desuden er de tiltænkt som et arbejdsredskab til eleverne – som en slags notesamling, de kan bruge, hvis de vælger valgfaget og skal til eksamen i det.

Photo by Jorge Zapata on Pexels.com

SLUT MED FORBUDT – SUNDT ELLER FALSK?

Sundhed fylder overalt i medierne. Uanset om vi scroller igennem insta, går forbi en reklamesøjle ved bussen, ser den nyeste Vlog på vores playliste, åbner avisen eller tænder for tv-et.

Vi kan ikke vælge fra at blive præsenteret for mange bud på, hvad sundhed er, men vi kan blive dygtige til at sortere i dem og selv tage stilling til, hvad der skal til at skabe et sundt liv for os.

Pochering

Photo by Daria Shevtsova on Pexels.com

Kender du til kunsten at pochere? Hvis ikke, så følg godt med her.

Det er ren kemi, øvelse, håndværk, en smule bandeord og måske en god portion held, der kan ende i den rene magi, når du serverer dit første pocherede æg.

Undervisningsforløb i pochering

Kompetenceområder og mål: Madlavning; Madens fysiske og kemiske egenskaber, håndværk.

Klassetrin: 7.-8. klasse

Mål:

DAMPNING

Dumplings, de første hvide asparges, smørblød fisk og…

Photo by cottonbro on Pexels.com

You’re going to publish a post today. Don’t worry about how your blog looks. Don’t worry if you haven’t given it a name yet, or you’re feeling overwhelmed. Just click the “New Post” button, and tell us why you’re here.

Why do this?

  • Because it gives new readers context. What are you about? Why should they read your blog?
  • Because it will help you focus your own ideas about your blog and what you’d like to do with it.

The post can be short or long, a personal intro to your life or a bloggy mission statement, a manifesto for the future or a simple outline of your the types of things you hope to publish.

To help you get started, here are a few questions:

  • Why are you blogging publicly, rather than keeping a personal journal?
  • What topics do you think you’ll write about?
  • Who would you love to connect with via your blog?
  • If you blog successfully throughout the next year, what would you hope to have accomplished?

You’re not locked into any of this; one of the wonderful things about blogs is how they constantly evolve as we learn, grow, and interact with one another — but it’s good to know where and why you started, and articulating your goals may just give you a few other post ideas.

Can’t think how to get started? Just write the first thing that pops into your head. Anne Lamott, author of a book on writing we love, says that you need to give yourself permission to write a “crappy first draft”. Anne makes a great point — just start writing, and worry about editing it later.

When you’re ready to publish, give your post three to five tags that describe your blog’s focus — writing, photography, fiction, parenting, food, cars, movies, sports, whatever. These tags will help others who care about your topics find you in the Reader. Make sure one of the tags is “zerotohero,” so other new bloggers can find you, too.